Dyrskuepladsens Naboer

Første søndag i advent besked til borgmesteren

Da byens Borgmester jo ikke vil mødes med os, har jeg valgt her til morgen at kommentere et opslag på hans FB side, se nedenstående:

Hr. Borgmester,

Først og fremmest vil jeg godt understreget, at vores beboerforening Dyrskuepladsens Naboer KUN beskæftiger sig med Dyrskuepladsen og ikke andet. At en af bestyrelsens medlemmer Michael Nielsen har været ude og kommenterer omkring Tusindårsskoven og Tinderbox, og at hans private sag bliver kodet sammen med os, det er vi rigtig træt af. Vi har fået dette dementeret på TV2Fyn i går.

Bare lige så du helt er klar over hvad vores interesse kommer fra og hvad vi kæmper for, så kommer der her en sammenfatning:

Det hele startede med at din rådmand afholdt et Informationsmøde, hvor han startede mødet med at understrege at “at dette møde IKKE er et dialogmøde hvor beslutningen om afholdes af mega koncerter på Dyrskuepladsen skal debatteres, da dette er vedtaget af byrådet”

– Denne fuldstændige afvisning af dialog med byens politikere afstedkom at vi oprettede foreningen Dyrskuepladsens Naboer, hvis formål er – Dialog og medbestemmelse som borger i Odense kommune – og som nabo til dyrskuepladsen.

– Vi har rettet henvendelse til dig, din rådmand Søren Windell og det samlede byråd for at få en dialog om afholdelsen af disse mega koncerter mit i vores boligområde, men ingen politikere har ville tale med os.

– Da vi til sidst indser at vi ikke kommer videre via dialogens vej, henvender vi os til en advokat som nu tager sig af vores juridiske kamp.

Så Hr. Borgmester, vi har søgt dialogen, men DU og dine kolleger har afvist os. Er det okay at byens folkevalgte politikere ikke vil mødes med disse nu 72 husstande som er medlem af vores forening? og sikker også mange flere borgere ville deltage hvis du ville være med til en dialog møde?

Synes du ikke at kommunen skal gå foran i at overholde landes lov og regler?

Synes du ikke, at når det nu viser sig at kommunen IKKE har overholdt reglerne omkring Dyrskuepladsen, at du som byens Borgmester gik ud og undskyldte til alle de borgere og beboeren i området op til Dyrskuepladsen som i mange mange år har måtte lide under afholdelse af de mange ulovlige koncerter?

Synes du ikke du burde lytte til mindretallet også og ikke kun dem som gerne så koncerterne fortsætte? Jeg troede faktisk at socialdemokrater var meget opmærksom på at demokratiet håndhæves og at også mindre tallet kommer til orde?

Nu er kommunen så i gang med at lave en ny lokalplan for Dyrskuepladsen, hvilket I jo er i jeres fulde ret til, ligesom vi er i vores fulde ret til at påklage den hvis vi ikke mener det tager nok hensyn til beboerne i området omkring Dyrskuepladsen.

Vi er vel stadig alle lige for loven i dette land.

Tak for samtalen Hr. Borgmester. Da du jo ikke har ville tale med os direkte via dialog møde, måtte det jo så blive via din Facebook side.

God 1. søndag i advent.


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *